Bliv vores kunders rådgiver og sparringspartner på lønområdet - barselsvikariat
Vælg et arbejde, der er mere end et job
”Hos os bliver du ligeså meget kundens rådgiver, som du er deres lønkonsulent. Derfor gør vi meget ud af at udvikle dig i rollen – både gennem kurser og projekter, hvor du kan være med til at udvikle nye services, du kan tilbyde vores kunder.”
– Kristina Herjander Lodbjerg, Manager, Managed Services
Stillingen er et barselsvikariat på 18 måneder.
Få kundernes lønninger til at gå op i en højere enhed
Engagerede og dedikerede medarbejdere med kunden i fokus, personlig kontakt og faglighed, det mener vi skaber rammerne for Danmarks bedste løncenter.
Vi er så meget mere end “korrekt løn til tiden”. Vi bestræber os på at give værdi i hver kontakt med kunden. For os er det afgørende, at kunden har en god helhedsoplevelse med Visma som sin rådgiver og konsulent. Vi tilbyder løn- og administrative services og afstemninger, som skaber værdi for kundens organisation, såsom vores fraværs- og tidsregistreringssystem, HR-portal, BI-værktøj og rejseafregningssystemer.
I mindre teams har I sammen ansvaret for en fast gruppe kunder. I tilrettelægger selv, hvordan I vil fordele kunderne og opgaverne, så længe alle lønkørsler er klar til tiden hver måned.
Du modtager og behandler data fra kunderne og er ansvarlig for hele lønkørslen på vegne af kunden
Vi går højt op i kvalitet, og derfor kvalitetssikrer du både dine egne og dine kollegers lønkørsler, så der altid er et ekstra sæt øjne på arbejdet
Du er i tæt dialog med kunden omkring ønsker og spørgsmål til deres lønadministration og afstemninger, samt at skabe værdi i samarbejdet
Du dokumenterer lønkørsler, ajourfører tjeklister og arbejdsprocesbeskrivelser
Du deltager i interne kurser – fx omkring nye systemer og ferie- og skatteregler, så du altid er klædt godt på til at rådgive og assistere kunderne
Leveregler, værdier og sundt medarbejderskab
Vores Leveregler er Kundeminded, Positiv attitude, Loyalt samarbejde og Struktureret processer. Vi bestræber os på, at levereglerne er en naturlig del af vores hverdag. Det gør vi blandt andet ved at en gruppe medarbejdere hver især er ansvarlig for at få dem udbedret og efterlevet af alle kollegaer.
Vi arbejder med frihed under ansvar og et stort medarbejder- og lederskab. Uanset om du er på kontoret eller arbejder hjemmefra oplever du energi og fællesskab i teamet. Vi har meget at se til – især de sidste to uger af hver måned – men vi er altid sammen om at nå i mål. Vi bestræber os på at planlægge arbejdet og fordele kunder, således at arbejdsbyrden fordeles mere lige hen over måneden.
”Selvom vi er et erfarent team, er vi ikke bange for forandringer, og du er mere end velkommen til at komme med indspark til, hvordan vi kan gøre tingene endnu smartere,” siger Kristina.
Du har styr på lønkørsel
Du har god erfaring med lønprocessen og gerne afstemninger som tidligere konsulent eller internt i en virksomhed
Du har forståelse for kunden i fokus og får energi af dialogen med kunden
Du har et business mindset og giver værdi i kontakten med kunden
Du er god til at hjælpe kunden til den rigtige løsning og gøre det komplekse simpelt
Du begår dig godt på både dansk og engelsk i skrift og tale
Det er desuden en stor fordel, hvis du har flair for data- og filhåndtering, kan begå dig i Excel og kender til Intega Løn eller andre Visma-produkter – ellers skal du nok lære det hos os.
AI-kompetencer
Som medstiftere af AI-Kompetencepagten og med vores adm. direktør som viceforperson i AI-Kompetencerådet arbejder vi aktivt for at styrke AI-kompetencer – både internt og eksternt. Hos os er AI ikke bare et værktøj, men en måde at tænke nyt, skabe forandring og udvikle løsninger, der gør en forskel for både medarbejdere og kunder.
Sund work-life balance – og gode udviklingsmuligheder
Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor får du mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening og du har mulighed for at holde tre ugers sammenhængende sommerferie. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder. Det understøtter vi med individuelle medarbejderplaner, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.
Og sidst men ikke mindst tilbyder vi en lækker frokostordning, fitnesscenter og mulighed for at deltage i forskellige medarbejderforeninger såsom wellness-, sport- og vinklub. Vi har også en gunstig sundheds- og pensionsordning.
Vil du med på holdet?
Så send os dit CV med en kort motiveret tekst i toppen, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde hos os.
Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer nye perspektiver til virksomheden.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristina Herjander Lodbjerg på +45 42822199 eller Karina Baisgaard på +45 42822648.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din nye arbejdsplads
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige Visma-selskaber i hovedstadsområdet. Vores 20.000 m² store kontorhus – Emil Christian Hansen Hus – kaldes i daglig tale “Visma House” og har plads til over 1.100 medarbejdere. Huset ligger i gåafstand til både S-tog og metro og rummer bl.a. atrium, gårdhaver, tagterrasse og kantine.
Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle
Hos Visma Enterprise er vi mere end 160 medarbejdere, der servicerer over 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med behov for digitaliserede HRM-løsninger til løn, personale, tid og rekruttering.
Vi brænder for det, vi laver – og vi arbejder sammen på kryds og tværs for at spille hinanden gode. For vi tror på, at det skaber både de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads.
En del af noget meget stort
Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 16.000 medarbejdere og 1,9 millioner kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.
- Department
- Customer Experience
- Rolle
- Payroll Consultant
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5, Aalborg
- Remote-status
- Hybrid
- Application deadline
- 31. marts 2026
- Competencies
- Customer Experience
- Company
- Visma Enterprise A/S
Visma Enterprise
- Grundlagt
- Medarbejdere
- Kunder
Fede udfordringer
-
Her er fede udfordringer. Fantastiske kollegaer. Stærke karrieremuligheder. Og måske allervigtigst: Her er plads til skønne mennesker. Måske er du den næste på holdet?.
Anders René Andersen
Managing Director Visma Enterprise
Visma Enterprise tidslinje
ATP
ATP vedtages i Danmark
Moms og Kildeskat
Moms og kildeskat vedtages i Danmark
Multidata
Den Danske Landmandsbank , Den Danske Provisionsbank og Baltica stifter Multidata
MultiLøn
MultiLøn kommer på markedet som et produkt ud af Multidata
Visma Stiftes
Visma stiftes efter fusionen mellem Multisoft, SpecTec og Dovre Information Systems
Multidata fusionerer
Bluegarden og Multidata fusionerer
Bluegarden sælges
Blugarden sælges til Marlin Equity
Visma køber Bluegarden
Visma køber Bluegarden og bliver til Visma Bluegarden
Visma Bluegarden fissionerer
Visma Bluegarden bliver opdelt i Visma Dataløn A/S og Visma Enterprise A/S
Om Visma Enterprise A/S
I Visma Enterprise tilbyder vi en bred vifte af cloud-baserede softwareløsninger indenfor blandt andet lønadministration, økonomistyring og HR.
Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres forretningsprocesser og opnå øget effektivitet gennem innovative løsninger. Vores løsninger er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de kan tilpasses de specifikke behov i hver virksomhed.
Sikkerhed er altid i højsædet. Vi arbejder konstant på at sikre, at vores løsninger lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, så vores kunder kan have fuld tillid til, at deres data er beskyttet.
Vores dedikerede team af eksperter står klar til at støtte vores kunder i hele deres rejse med os. Fra implementering og træning til løbende support og opdateringer sørger vi for, at vores kunder får den nødvendige hjælp og vejledning.
Kort sagt er Visma Enterprise mere end bare en softwareleverandør. Vi er en partner, der er dedikeret til at hjælpe virksomheder med at trives og vokse i en stadig mere kompleks og digital verden.