Implementation Consultant
Vælg et arbejde, der er mere end et job
Er du ekspert i at lave løn? Og mangler du udfordringer og mulighed for at udvikle dig? Tag springet og prøv dig selv af som implementeringskonsulent hos Visma Enterprise
Her kommer du til at hjælpe mellemstore og store danske virksomheder med at implementere nyt lønsystem,og skabe langvarige forandringer, der holder.
”Vi går en spændende fremtid i møde, og vi tordner frem med digitalisering og nye løsninger inden for løn og HR – så du skal glæde dig til at blive en del af vores rejse,” fortæller Anne Robertsen, Director, Customer Growth & Success.
Bliv vores kunders superhelt
Som vores nye implementeringskonsulent for Visma Løn vil du træde ind i rollen som en uundværlig støtte for vores nye kunder. Du vil bruge din ekspertise til at booste kundernes lønbogholderi og agere som den betroede rådgiver og vejleder, de ikke vidste at de manglede. Det betyder, at du integrerer dig som en del af kundernes teams, hvor du kan tilbyde professionel sparring og samtidig levere service ud over det sædvanlige. Dette giver dig mulighed for at opleve nye eventyr hver dag.
Du bliver vores ansigt ud mod vores kunder, når de skal have implementeret nyt lønsystem. Du kommer derfor til at arbejde i spændingsfeltet mellem det systemtekniske og forandringsledelse.
For når kunderne får nyt lønsystem, følger også en opgave med at ændre arbejdsprocesser og den måde, de anskuer tingene på. Du hjælper til med at skabe forandringen, så kunden kommer godt i mål.
Det betyder, at du:
understøtter salgsteamet i presales-fasen, og du yder teknisk sparring omkring systemet, og hvordan det fungerer
afholder analyse-møder med kunden for at præsentere vores løsninger og afklare kundens behov
opsætter løsningen i systemet – herunder udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og opsætning af parametre, som gør kunden i stand til at køre løn
overleverer opsætningen til kunden og træner i brugen af Løn- og HR systemerne
hjælper kunden med at lave den første løn
sikrer overlevering af høj kvalitet til vores Customer Care eller Managed Services team, som fungerer som support for kunden efterfølgende
Er du klar til udfordringen?
Vi forventer, at du har styr på Intega Løn og lønprocesser generelt, og kan se dig selv som en stærk sparringspartner og integreret del af kundernes organisation. Din fleksibilitet og evne til at arbejde uafhængigt er nøglen til succes i denne rolle. Da jobbet indebærer besøg hos kunder på forskellige lokationer, er det nødvendigt at have bil. Dit fremragende servicegen og dine gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk vil yderligere styrke dine evner til at udføre jobbet effektivt.
Træd ind i en verden af muligheder
Hos os træder du ind i en dynamisk verden af dedikerede kolleger og bliver en del af et stærkt videns powerhouse og specialistteam. Vi tilbyder en varieret og inspirerende hverdag, hvor nye læringsmuligheder konstant præsenterer sig. Fra dag ét vil du have en buddy-ordning, der sikrer, at du får en rigtig god start. I vores team er der et særligt stærkt fokus på tilgængelighed og en usædvanligt høj kundeservice.
”Vores team er fremme i skoene og gode til at forstå kundernes rejse – og styrke Visma Enterprises positionering. Så du kommer også tæt på vores go-to-market-strategi og den kommercielle del af forretningen” fortæller Lone Mørk, Head of Customer Journey & Operations.
AI-kompetencer
Som medstiftere af AI-Kompetencepagten og med vores adm. direktør som vice forperson i AI-Kompetencerådet, er vi drevet af en vision om at fremme AI-forståelse bredt, både internt og eksternt. Hos os er AI ikke bare et værktøj, men en mulighed for at tænke nyt, skabe forandring, og finde innovative løsninger til vores kunder og medarbejdere.
Hvis du er nysgerrig og ser AI som en vej til at gøre en forskel for dig selv, dine kollegaer og vores kunder, så vil vi gerne have dig med på vores rejse.
En arbejdsplads med fleksibilitet og fællesskab
Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du rig mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma Enterprise.
Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du gå med dine kolleger i vores eget fitnesscenter og kæmpe dig tilbage til den gode samvittighed. Eller få inspiration til fysisk og mental træning samt kost enten individuelt eller sammen med dine kolleger via vores program Visma Health.
Vi er gode til at være sociale sammen, og vores fest/aktivitetsudvalg arrangerer ofte fredagsbarer og udflugter ud af huset. Vi har desuden en årlig, stor sommerfest, som holdes i fællesskab med alle danske Visma-selskaber.
Vil du med på holdet?
Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Søg allerede idag ved at klikke på ”Ansøg om dette job”.
Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer unikke perspektiver til vores virksomhed
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Journey & Operations Lone Mørk på telefon +45 42 82 22 62 eller [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din nye arbejdsplads
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige Visma-selskaber i hovedstadsområdet. Vores 20.000 m² store kontorhus – Emil Christian Hansen Hus – kaldes i daglig tale “Visma House” og har plads til over 1.100 medarbejdere. Huset ligger i gåafstand til både S-tog og metro og rummer bl.a. atrium, gårdhaver, tagterrasse og kantine.
Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle
Hos Visma Enterprise er vi mere end 160 medarbejdere, der servicerer over 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med behov for digitaliserede HRM-løsninger til løn, personale, tid og rekruttering.
Vi brænder for det, vi laver – og vi arbejder sammen på kryds og tværs for at spille hinanden gode. For vi tror på, at det skaber både de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads.
En del af noget meget stort
Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 16.000 medarbejdere og 1,9 millioner kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.
- Department
- Customer Experience
- Rolle
- Consultant
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Remote-status
- Hybrid
- Application deadline
- 20. marts 2026
- Competencies
- Customer Experience, Optimization, Artificial intelligence, Change Management, Salesforce
- Company
- Visma Enterprise A/S
Visma Enterprise
- Grundlagt
- Medarbejdere
- Kunder
Fede udfordringer
-
Her er fede udfordringer. Fantastiske kollegaer. Stærke karrieremuligheder. Og måske allervigtigst: Her er plads til skønne mennesker. Måske er du den næste på holdet?.
Anders René Andersen
Managing Director Visma Enterprise
Visma Enterprise tidslinje
ATP
ATP vedtages i Danmark
Moms og Kildeskat
Moms og kildeskat vedtages i Danmark
Multidata
Den Danske Landmandsbank , Den Danske Provisionsbank og Baltica stifter Multidata
MultiLøn
MultiLøn kommer på markedet som et produkt ud af Multidata
Visma Stiftes
Visma stiftes efter fusionen mellem Multisoft, SpecTec og Dovre Information Systems
Multidata fusionerer
Bluegarden og Multidata fusionerer
Bluegarden sælges
Blugarden sælges til Marlin Equity
Visma køber Bluegarden
Visma køber Bluegarden og bliver til Visma Bluegarden
Visma Bluegarden fissionerer
Visma Bluegarden bliver opdelt i Visma Dataløn A/S og Visma Enterprise A/S
Copenhagen - Gærtorvet 1-5
Om Visma Enterprise A/S
I Visma Enterprise tilbyder vi en bred vifte af cloud-baserede softwareløsninger indenfor blandt andet lønadministration, økonomistyring og HR.
Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres forretningsprocesser og opnå øget effektivitet gennem innovative løsninger. Vores løsninger er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de kan tilpasses de specifikke behov i hver virksomhed.
Sikkerhed er altid i højsædet. Vi arbejder konstant på at sikre, at vores løsninger lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, så vores kunder kan have fuld tillid til, at deres data er beskyttet.
Vores dedikerede team af eksperter står klar til at støtte vores kunder i hele deres rejse med os. Fra implementering og træning til løbende support og opdateringer sørger vi for, at vores kunder får den nødvendige hjælp og vejledning.
Kort sagt er Visma Enterprise mere end bare en softwareleverandør. Vi er en partner, der er dedikeret til at hjælpe virksomheder med at trives og vokse i en stadig mere kompleks og digital verden.
Arbejder du allerede hos Visma Enterprise A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.