Studentermedhjælper i Marketing & Communication
Vælg et arbejde, der er mere end et job
Vil du bruge dine kommunikationsevner i praksis – og har du lyst til et studiejob med ansvar, faglighed og mulighed for at udvikle dig?
Hos Visma Enterprise søger vi en studentermedhjælper til vores Marketing & Communication-team. Vi leder efter en ambitiøs kommunikations- eller mediestuderende, der vil arbejde med både tekst, visuelt indhold og koordinering – og som har lyst til at blive en del af et professionelt team, der arbejder med branding, kampagner, kundekommunikation og målrettet indhold.
Brug ordene til at gøre en forskel
Du kommer til at skrive og redigere tekster til nyhedsbreve, kundeportaler og kampagner – målrettet forskellige kundesegmenter og brancher. Det handler om at formidle klart og præcist, så det skaber værdi og engagement.
Gør vores kommunikation levende
Du bidrager med kreativ sans og digitale evner, når vi producerer indhold - ikke mindst billeder, grafik og videoer – som styrker vores fortællinger på tværs af kanaler.
Vær med i kampagner og aktiviteter
Du får en koordinerende rolle i forbindelse med udvikling og eksekvering af kampagneflows og indhold – og bidrager også til planlægning og afvikling af både online og fysiske events. Derudover hjælper du til med de praktiske opgaver, der hører med i hverdagen – fx ved events, messer og kampagner. Her er din sans for overblik, samarbejde og gåpåmod en klar fordel.
Er du den, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du:
Læser kommunikation, marketing, medievidenskab eller lignende
Har flair for visuelt indhold og erfaring med fx Canva, Adobe eller lign.
Er nysgerrig på AI og digitale værktøjer som fx CMS og marketing automation
Kan skrive skarpt og målrettet – og formidle budskaber med effekt
Arbejder struktureret, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
Du behøver ikke kunne det hele – men du skal have lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
Det praktiske
Stillingen er på 15-20 timer om ugen med fleksibilitet omkring eksamener og studieliv. Du bliver en del af et inspirerende team, får opgaver med reel betydning og bygger dit CV med erfaring, du kan bruge.
AI-kompetencer
Som medstiftere af AI-Kompetencepagten og med vores adm. direktør som viceforperson i AI-Kompetencerådet arbejder vi aktivt for at styrke AI-kompetencer – både internt og eksternt. Hos os er AI ikke bare et værktøj, men en måde at tænke nyt, skabe forandring og udvikle løsninger, der gør en forskel for både medarbejdere og kunder.
En arbejdsplads med fleksibilitet og fællesskab
Vi lægger vægt på balancen mellem arbejde og studieliv – og giver dig fleksibilitet til at planlægge dine timer, så de passer med dit skema og dine eksamener. Du har mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening, og bliver en del af en arbejdsplads med fokus på både faglig udvikling og trivsel.
Vi tilbyder frokostordning, fitnessfaciliteter og adgang til sundhedstilbud via Visma Health. Der er også mulighed for at deltage i sociale arrangementer, fredagsbarer, udflugter og vores årlige sommerfest sammen med resten af Visma Danmark
Vil du med på holdet?
Så send os dit CV med en kort motiveret tekst i toppen, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil arbejde hos os.
Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer nye perspektiver til virksomheden.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Marketing & Communication Rikke Bundgaard på 42 82 26 63 eller [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din nye arbejdsplads
Carlsberg Byen er hjemsted for samtlige Visma-selskaber i hovedstadsområdet. Vores 20.000 m² store kontorhus – Emil Christian Hansen Hus – kaldes i daglig tale “Visma House” og har plads til over 1.100 medarbejdere. Huset ligger i gåafstand til både S-tog og metro og rummer bl.a. atrium, gårdhaver, tagterrasse og kantine.
Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle
Hos Visma Enterprise er vi mere end 180 medarbejdere, der servicerer over 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med behov for digitaliserede HRM-løsninger til løn, personale, tid og rekruttering.
Vi brænder for det, vi laver – og vi arbejder sammen på kryds og tværs for at spille hinanden gode. For vi tror på, at det skaber både de bedste kundeoplevelser og den bedste arbejdsplads.
En del af noget meget stort
Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 16.000 medarbejdere og 1,9 millioner kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.
- Department
- Marketing & Brand
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Application deadline
- 7. september 2025
- Competencies
- Marketing, Marketing Automation, Adobe Creative Cloud, Artificial intelligence
- Company
- Visma Enterprise A/S
Visma Enterprise
- Grundlagt
- Medarbejdere
- Kunder
Fede udfordringer
-
Her er fede udfordringer. Fantastiske kollegaer. Stærke karrieremuligheder. Og måske allervigtigst: Her er plads til skønne mennesker. Måske er du den næste på holdet?.
Anders René Andersen
Managing Director Visma Enterprise



Visma Enterprise tidslinje
1963
ATP
ATP vedtages i Danmark
1967
Moms og Kildeskat
Moms og kildeskat vedtages i Danmark
1968
MultiData
Den Danske Landmandsbank , Den Danske Provisionsbank og Baltica stifter MultiData
1970
MultiLøn
MultiLøn kommer på markedet som et produkt ud af MultiData
1996
Visma Stiftes
Visma stiftes efter fusionen mellem Multisoft, SpecTec og Dovre Information Systems
2007
MultiData fusionere
Bluegarden og MultiData fusionere
2015
Bluegarden sælges
Blugarden sælges til Marlin Equity
2017
Visma køber Bluegarden
Visma køber Bluegarden og fordeler her DataLøn og MultiLøn i to divisioner
2019
Visma Bluegarden fussionerer
Visma Bluegarden bliver opdelt i Visma Dataløn A/S og Visma Enterprise A/S
Copenhagen - Gærtorvet 1-5
Om Visma Enterprise A/S
I Visma Enterprise tilbyder vi en bred vifte af cloud-baserede softwareløsninger indenfor blandt andet lønadministration, økonomistyring og HR.
Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres forretningsprocesser og opnå øget effektivitet gennem innovative løsninger. Vores løsninger er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de kan tilpasses de specifikke behov i hver virksomhed.
Sikkerhed er altid i højsædet. Vi arbejder konstant på at sikre, at vores løsninger lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, så vores kunder kan have fuld tillid til, at deres data er beskyttet.
Vores dedikerede team af eksperter står klar til at støtte vores kunder i hele deres rejse med os. Fra implementering og træning til løbende support og opdateringer sørger vi for, at vores kunder får den nødvendige hjælp og vejledning.
Kort sagt er Visma Enterprise mere end bare en softwareleverandør. Vi er en partner, der er dedikeret til at hjælpe virksomheder med at trives og vokse i en stadig mere kompleks og digital verden.
Arbejder du allerede hos Visma Enterprise A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.