Senior Marketing Specialist - barselsvikariat
Vælg et arbejde, der er mere end et job
Er du en erfaren Senior Marketing Specialist med styr på kampagner, ABM og leadgenerering? Vi søger en barselsvikar til et spændende og udfordrende vikariat i vores Marketing & Communication-afdeling!
Hos Visma Enterprise søger vi en erfaren marketingspecialist, som kan drive taktiske marketingkampagner, udvikle ABM-initiativer og generere leads med et klart kommercielt fokus. Du bliver en central spiller i vores Marketing & Communication-afdeling, som har ansvaret for brandet, marketing og kommunikation på tværs af hele organisationen.
Din rolle
Som Senior Marketing Specialist vil du få ansvar for at udvikle og eksekvere marketingkampagner, der understøtter vores leadgenerering og styrker vores brandposition. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer, både i MarCom-afdelingen og på tværs af organisationen, for at sikre, at vores aktiviteter er både datadrevne og resultatorienterede.
Du kommer til at arbejde på et strategisk rebrandingprojekt, hvor du vil spille en nøglerolle i udviklingen af både inbound- og outbound-kampagner, samtidig med at du arbejder tæt sammen med specialister på content creation, marketing automation, SEO og paid ads.
Vi tilbyder
- Et barselsvikariat på 12 måneder med ansvar for kampagneudvikling og eksekvering.
- Mulighed for at arbejde på et af virksomhedens mest spændende projekter – et strategisk rebrandingprojekt.
- Et professionelt og energisk team på 8 i en dynamisk MarCom-afdeling, hvor samarbejde er i højsædet.
- En central lokation i Carlsbergbyen med moderne faciliteter og en inspirerende arbejdsplads.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle og eksekvere marketingkampagner, der understøtter leadgenerering, brandpositionering og ABM.
- Arbejde tæt sammen med dine kolleger for at sikre, at vores brand og budskaber er konsistente på tværs af kanaler.
- Bidrage til udvikling af inbound- og outbound-strategier, samt optimere konvertering gennem datadrevne beslutninger.
- Sikre, at marketingaktiviteterne bliver gennemført og eksekveres med høj kvalitet.
- Udnytte marketing automation (f.eks. Hubspot) til at personalisere indhold og optimere workflows.
- Sikre effektiv stakeholder management både internt og eksternt for at understøtte indsatser i salg og business development.
Vi søger dig, der har
- Solid erfaring med kampagneudvikling, leadgenerering og ABM.
- Stærk forståelse for content marketing og dens rolle i leadgenerering.
- Solid erfaring med digitale marketingplatforme, CRM-systemer og marketing automation (Hubspot, Salesforce).
- Dokumenteret erfaring med at skabe målbare resultater gennem datadrevne marketinginitiativer.
- En solid forståelse for salgstragtens opbygning og samspillet mellem marketing, brand og salg.
- Stærke samarbejdsevner og erfaring med stakeholder management i tværorganisatoriske teams.
- Erfaring med at bygge og vedligeholde CVI (Corporate Visual Identity) er et plus.
Personlige egenskaber
- Du er ambitiøs, selvstændig og klar til at tage ansvar for både strategiske og taktiske marketinginitiativer, herunder at producere content og kampagner selv.
- Du har en analytisk tilgang og er løsningsorienteret med fokus på at skabe målbare resultater.
- Du er proaktiv og arbejder effektivt i et dynamisk, tværfagligt miljø.
- Du har stærke kommunikative evner og er i stand til at samarbejde på tværs af teams og afdelinger.
AI-kompetencer
Som medstiftere af AI-Kompetencepagten og med vores adm. direktør som viceforperson i AI-Kompetencerådet, er vi drevet af en vision om at fremme AI-forståelse bredt, både internt og eksternt. Hos os er AI ikke bare et værktøj, men en mulighed for at tænke nyt, skabe forandring, og finde innovative løsninger til vores kunder og medarbejdere.
Hvis du er nysgerrig og ser AI som en vej til at gøre en forskel for dig selv, dine kollegaer og vores kunder, så vil vi gerne have dig med på vores rejse.
Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder
Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du rig mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.
Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du gå med dine kolleger i vores eget fitnesscenter og kæmpe dig tilbage til den gode samvittighed. Eller få inspiration til fysisk og mental træning samt kost enten individuelt eller sammen med dine kolleger via vores program Visma Health.
Vi er gode til at være sociale sammen, og vores fest/aktivitetsudvalg arrangerer ofte fredagsbarer og udflugter ud af huset. Vi har desuden en årlig, stor sommerfest, som holdes i fællesskab med alle danske Visma-selskaber.
Vil du med på holdet?
Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Søg allerede i dag ved at klikke på ”Ansøg om dette job”.
Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer unikke perspektiver til vores virksomhed.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til Head of Marketing & Communication Rikke Bundgaard på telefon 42822663
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din nye arbejdsplads
Visma Enterprise leverer markedets bedsteløsninger til at forenkle arbejdet for danske virksomheders HR & lønadministrationer. I vores Marketing & Communication-afdeling arbejder vi med både kreative og datadrevne initiativer for at styrke vores brand og skabe vækst. Vi tilbyder et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, hvor innovation og samarbejde er i fokus.
Carlsberg Byen er hjemstedet for samtlige af Vismas selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og har plads til over 1100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for "Visma House", og det er placeret i gåafstand til både S-tog og metro.
Ud over store lyse kontorlokaler, rummer huset også atrium, gårdhaver, tagterrasse og kantine.
Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle
Hos Visma Enterprise er vi mere end 180 medarbejdere som servicerer mere end 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med et behov for digitaliserede HRM-løsninger inden for personale-, løn-, tidsregistrering- og rekrutteringsprocesser.
Vi kan lidt af hvert og brænder for det vi laver. Alle arbejder vi sammen på kryds og tværs for at spille hinanden bedre. For vi tror på, at vi sammen skaber den bedste oplevelse for vores kunder og den bedste arbejdsplads for os alle!
En del af noget meget stort
Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 16.000 medarbejdere og 1,9 millioner kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.
- Department
- Marketing & Brand
- Lokationer
- Copenhagen - Gærtorvet 1-5
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Application deadline
- 15. juni 2025
- Competencies
- Marketing, Lead generation, Content, Salesforce
- Company
- Visma Enterprise A/S
Visma Enterprise
- Grundlagt
- Medarbejdere
- Kunder
Fede udfordringer
-
Her er fede udfordringer. Fantastiske kollegaer. Stærke karrieremuligheder. Og måske allervigtigst: Her er plads til skønne mennesker. Måske er du den næste på holdet?.
Anders René Andersen
Managing Director Visma Enterprise



Visma Enterprise tidslinje
1963
ATP
ATP vedtages i Danmark
1967
Moms og Kildeskat
Moms og kildeskat vedtages i Danmark
1968
MultiData
Den Danske Landmandsbank , Den Danske Provisionsbank og Baltica stifter MultiData
1970
MultiLøn
MultiLøn kommer på markedet som et produkt ud af MultiData
1996
Visma Stiftes
Visma stiftes efter fusionen mellem Multisoft, SpecTec og Dovre Information Systems
2007
MultiData fusionere
Bluegarden og MultiData fusionere
2015
Bluegarden sælges
Blugarden sælges til Marlin Equity
2017
Visma køber Bluegarden
Visma køber Bluegarden og fordeler her DataLøn og MultiLøn i to divisioner
2019
Visma Bluegarden fussionerer
Visma Bluegarden bliver opdelt i Visma Dataløn A/S og Visma Enterprise A/S
Copenhagen - Gærtorvet 1-5
Om Visma Enterprise A/S
I Visma Enterprise tilbyder vi en bred vifte af cloud-baserede softwareløsninger indenfor blandt andet lønadministration, økonomistyring og HR.
Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres forretningsprocesser og opnå øget effektivitet gennem innovative løsninger. Vores løsninger er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de kan tilpasses de specifikke behov i hver virksomhed.
Sikkerhed er altid i højsædet. Vi arbejder konstant på at sikre, at vores løsninger lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, så vores kunder kan have fuld tillid til, at deres data er beskyttet.
Vores dedikerede team af eksperter står klar til at støtte vores kunder i hele deres rejse med os. Fra implementering og træning til løbende support og opdateringer sørger vi for, at vores kunder får den nødvendige hjælp og vejledning.
Kort sagt er Visma Enterprise mere end bare en softwareleverandør. Vi er en partner, der er dedikeret til at hjælpe virksomheder med at trives og vokse i en stadig mere kompleks og digital verden.
Senior Marketing Specialist - barselsvikariat
Vælg et arbejde, der er mere end et job
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Visma Enterprise A/S?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.